Typografi og fonte

Udgivet den af CL

Forstå typografi og UX design

Typografi er en gammel disciplin, der handler om, hvordan bogstavers og ords udformning påvirker brugervenlighed, læsbarhed og æstetik. Gode typografivalg kan give en app et præcist, skarpt og gennemført udtryk, mens dårlige valg kan være distraherende og tiltrække unødig opmærksomhed.

Kerning / mellemrumstilpasning:

Kerning handler om at justere afstanden mellem to bogstaver for at gøre teksten mere læsbar og visuelt balanceret. Det er noget, man mest lægger mærke til, når det er gjort dårligt. Normalt tager et system sig af kerning automatisk, men hvis man selv skal justere det, som når man laver grafik med tekst, så er følgende punkter vigtige:

  • Kerning handler om, hvordan afstanden ser ud, ikke hvordan den måles.  Brug øjnene, ikke en lineal!
  • Hvis man har svært ved at vurdere, om kerningen ser godt ud, så prøv at vende teksten på hovedet – det kan gøre det lettere at se eventuelle skævheder.
  • Pas ekstra på med ord i store bogstaver (caps lock) eller kombinationer af små og store bogstaver. Forskellige bogstavformer, som to lige linjer (fx “I” og “I”) eller to runde bogstaver (fx “g” og “o”), kræver ofte forskellige justeringer for at opnå balance.

Tegnbredde

Nogle skrifttyper, som proportionalskrifttyper, har varierende tegnbredde, mens andre, som monospace-skrifttyper, har ens bredde for alle tegn. Dette har betydning for design på to centrale områder:

  1. Skriftkontrast – Monospace-skrifttyper som Courier New skiller sig tydeligt ud fra proportionalskrifttyper og kan bruges til at skabe kontrast i design.
  2. Linjelængde – Monospace-skrifttyper gør det nemt at beregne præcis længde på en linje tekst, hvilket ikke er muligt med proportionalskrifttyper.

Selvom tegnbredde ofte håndteres automatisk, er det vigtigt at overveje, hvordan valget af skrifttype påvirker tekstens udseende og designets overordnede balance, især når det gælder linjelængde.

LINE-AFSTAND (LEADING)

Leading er afstanden mellem to linjer tekst. Det måles fra én tekstlinjes baseline til den næste.

Jo større line-afstand, desto mere luft mellem linjerne, hvilket typisk gør teksten lettere at læse, men kræver mere plads på siden. En tommelfingerregel er, at line-afstanden skal være cirka 25-30 % større end bogstavhøjden for god læsbarhed. For lille afstand gør teksten tæt og svær at læse.

SERIF OG SANS-SERIF

Forskellen mellem serif- og sans-serif-skrifttyper er helt grundlæggende i typografi. Heldigvis er det nemt at kende forskel:

  • Serif-skrifttyper har “fødder” for enden af deres streger.
  • Sans-serif-skrifttyper har ingen “fødder”.

Et klassisk eksempel på sans-serif er Verdana, mens Times New Roman er en meget udbredt serif-skrifttype, som de fleste kender.

Designere kombinerer ofte de to typer for at adskille overskrifter og brødtekst. Typisk bruges sans-serif til overskrifter og serif til brødtekst, fordi det giver en god kontrast.

SKRIFTTYPER (OG FONT-FAMILIER)

Når man vælger skrifttyper, er det en god idé at holde det:

  • Begrænset
  • Komplementerende
  • Konsekvent
  • Tilgængeligt

Som hovedregel bør man begrænse antallet af font-familier – én er ofte nok. Det er bedre at bruge én skrifttype og variere med vægte som Light, Bold eller Italic for at skabe kontrast. Alternativt kan man kombinere medlemmer fra samme familie, som fx Verdana og Verdana Bold.

Bruger man for mange forskellige skrifttyper, kan designet virke rodet og forstyrre brugerens oplevelse af hierarkiet i layoutet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *