Brug ikonografi til at forbedre UX design

Ikonografi er et visuelt sprog der bruges til, at representere egenskaber, funktionalitet og indhold. Ikoner bør være simple, visuelle elementer som kan genkendes og forståes med det samme. Ikoner kommunikerer idéer gennem metaforiske associationer: et billede af en konvolut signalerer “mail”, et billede af et hus betyder “hjem”, en blyant på skrå kan indikerer “rediger” eller “tegn” osv.

Ikoner og OS:

I langt de fleste tilfælde vil en platform typisk allerede have ikoner som brugerne er fortrolige med og det vil i disse tilfælde være en fordel at bruge disse ikoner medmindre der er et helt særligt behov for at skabe sine egne.

Hvornår bør man bruge egne ikoner:

Standard ikonpakker rækker kun et stykke af vejen. Ud over OS- eller enhedsspecifikke ikoner kan en app også have brug for sine egne ikoner til at repræsentere funktioner, der ikke dækkes af de standardikoner, uden at skabe forvirring for brugeren.

Dette handler ikke kun om, at brugeren ikke forstår ikonet – hvis brugeren skal tøve eller bruge energi på at regne ikonet ud, bør man overveje at bruge et brugerdefineret ikon.

Brug teksttesten for at afgøre, om et ikon er uklart. Hvis ikonet kræver en titel eller beskrivelse for at forklare sin betydning, så bør man overveje et andet ikon eller helt undlade at bruge et ikon.

Hvis der er behov for at designe egne ikoner til appens funktioner, skal de tilpasses følgende principper, så de passer til de øvrige standardikoner:

  • Fælles tematisk stil
  • Konsekvente designelementer

Alle ikoner i appen skal føles som en del af samme sæt, også de specialdesignede. Dette gør ikke bare designet mere æstetisk, men sikrer også, at brugerne nemt kan skelne interaktive ikoner fra grafikker eller baggrundsbilleder

 

Hvor finder jeg ikoner:

SF Symbols – fra Apple
SF Symbols er et bibliotek med over 6.000 symboler, designet til at passe perfekt med systemskriften San Francisco på Apple-platforme. Symbolerne fås i ni vægte og tre størrelser, tilpasser sig automatisk tekst og kan redigeres i vektorgrafikværktøjer for at skabe brugerdefinerede symboler med fælles design og tilgængelighedsfunktioner. SF Symbols 6 introducerer over 800 nye symboler, forbedrede annotationer og nye animationer. SF symbols kan findes her.

Andre steder kunne være:

  • https://iconer.app/
  • https://www.iconshock.com/
  • https://www.shutterstock.com/da/
  • https://www.istockphoto.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *